Skip to main content

Det europæiske SoMe tiltag skaber lidt røre i fedidammen disse dage. EU-kommissionen er flyttet fra OG Bluesky til den PDS der tilhører wsocial. En bruger har lavet ret omfattende graverarbejde om wsocial:

https://mastodon.social/@_elena/116735947449480607

En glimrende artikel om de underliggende forskelle mellem Bluesky og Mastodon. Den fokuserer kun på finansiering og organisering, og ikke på protokollerne:

https://phillipjreese.com/the-social-network-that-cant-sell-out-understanding-mastodon-vs-bluesky/

@anderspuck@krigskunst.social og @kimwulff@krigskunst.social nu hvor Krigskunst har en virkelig fin tilstedeværelse på Fødiverset via Mastodon, har i i den forbindelse overvejet at lægge videoerne på en PeerTube instans udover at lægge dem på YouTube? Det ville tilføje jeres virkelig gode indhold til Fødiverset.

Få politiets døgnrapport og nyheder på https://mastodon.social/@PolitiNyhederDK

For 14 dage siden forsøgte jeg at bygge en scraper der kunne lave Polities nyheder om til et RSS-feed. Det kunne jeg ikke finde ud af, men det kunne @christofferS@mas.to heldigvis. Koden til hans scraper er her: https://codeberg.org/ChristofferRS/mastodon-police-service

@journalisten.dk er ikke på Mastodon, men de er på BlueSky. Det må vi hellere fikse.

RSS-Parrot er en fin lille service til at lave et RSS-feed om til en Mastodon-konto, så nu kan man følge Journalisten.dk's opslag fra BlueSky, på Mastodon, ved at følge: @bsky.app.profile.journalisten.dk@rss-parrot.net

Indieweb, fediverse, og lige nu lidt rodeverse

Jeg har prøvet micro.blogs micro.one løsning i en måneds tid nu, og den virker fint, men jeg har egentlig ikke lyst til at blande endnu en platform ind i det. Jeg vil gerne have, at min hjemmeside igen er det sted jeg poster mine ting først, hvorefter det så kan findes andre steder. Desværre så har min nuværende løsning (withknown.com) ikke haft nogen opdatering i et års tid, og det Mastodon plug-in jeg bruger, fungerer ikke længere, og jeg er hverken smart nok, eller har tid til, at forke det, og fikse det selv.

Så nu dropper jeg micro.one, og hopper tilbage til at bruge min blog. For at undgå at manuelt poste opslag fra min blog til Mastodon og BlueSky, så ender jeg nok med at bruge fed.brid.gy til at spejle det jeg poster på min blog, til både Mastodon og BlueSky. Jeg har stadig ikke helt gennemskuet hvordan det med at følge nogen på BlueSky og Mastodon med sin blog-bruger fungerer, eller om det overhovedet er muligt. Så det kan være jeg bliver nødt til at have en dedikeret bruger udover min blog, som jeg kan bruge til at interagere med indholdet fra f.eks. BlueSky og Mastodon.

Det fediverse er nogle gange lidt kompliceret, men jeg synes faktisk det er udfordringen værd. I 2017 kastede mig gladeligt over Known som valgt platform, for på det tidspunkt (og er det vel nok sagtens stadig, hvis altså bare den fik lidt mere kærlighed) var den en fuld platform der kunne det hele med ganske få ting. Til gengæld er den skrevet på en måde som gør det svært for mig selv at tweake og dimse, så det har jeg bøvlet lidt med.

Jeg håber den får mere opmærksomhed i denne tid med ændrede politiske vinde, og mere fokus på uafhængighed af store centraliserede tech-selskaber og deres platforme. Ellers kan det være man skal overveje at skifte til noget mere simpelt, måske en SSG, eller noget mere bredt tilgængeligt, som f.eks. WordPress.

Så har jeg opgradere til Known 1.6.2 på min fødiverserede blog, men jeg kan stadig ikke helt få brid.gy backfeed til at spille med mine mastodon opslag. Jeg synes ikke rigtig kommentarer på Mastodon bliver hentet og tilføjet til opslaget på min hjemmeside. Det kan være det fikser sig selv.

Hvis det er offentlige penge, bør det også være offentlig kode! Støt fsfe@mastodon.social for mere : https://publiccode.eu/da/

POSSE in action. Dette er en kommentar til mit opslag om POSSE-artiklen fra The Verge, som jeg har skrevet på min hjemmeside, og POSSE-publiceret til min Mastodon-konto.

Er det muligt at få et RSS-feed af ens Mastodon notifikationer? Jeg har kigget lidt rundt omkring, men har ikke kunnet finde noget. Hvad jeg har fundet er et feature request på det, men det er et års tid gammel.

https://github.com/mastodon/mastodon/issues/19017

Noget tyder altså på at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt.

An IndieWeb Webring 🕸💍

Jonas Voss