Skip to main content

Jonas Voss

Vores husstand har investeret i en SodaStream, mest fordi jeg synes boblevand er en lille luksus i hverdagen. Nu betyder det jo så at jeg skal lave boblevand ud af alt.

Har købt noget hyldeblomstsirup, og det er jo en klassiker, men er der nogle der har gode fif til hjemmelavet Ginger Ale med sådan et apparat?

Jonas Voss

De fleste dage tør jeg knap nok åbne mine rodeskuffer.

Jonas Voss

Min oplevelse med det britiske skattevæsen (HMRC)

2 min read

HMRC: Hej Jonas, du mangler at betale noget skat.

Mig: Ah, pokkers også, det har i ret i. Jeg havde ikke lige tænkt over man skulle betale skat i England på lige netop den post i fremhæver der. Hvor meget skylder jeg?

HMRC: Det må du selv regne ud. Husk at der skal tillægges en procentsats af den ubetalte skat, som er en bøde for ikke at have indmeldt denne manglende skat tidligere, for hvert år det er sket.

Mig: Ok, fair nok, regler er regler. Hvad er procentsatsen?

HMRC: Det må du beslutte sammen med din samvittighed, men den ligger mellem 0% og 100% af det ubetalte beløb.

Mig: Ok, det er jo noget af et spektrum. Har i nogen retningslinjer?

HMRC: Ja, dem kan du finde i denne "regnemaskine" der er et PDF-dokument med funktionalitet der kun virker på Windows

[Da jeg er Linuxbruger kan jeg ikke anvenden deres "regnemaskine". Jeg finder mig en revisor der laver alle udregninger for mig, og jeg indbetaler og indsender dokumentation]

Mig og min revisor: Her er pengene jeg skylder, inkl. 15% af den ubetalte skat som bøde for ikke at have redegjort for dette tidligere.

[Nogle uger går]

HMRC: Tak for din indbetaling. Desværre ligger procensatsen for den type overtrædelse du lavede på mellem 20% og 30% så du skal derfor udregne den resterende mængde bøde du er villig til at betale, og udregne satsen for hvert af de pågældende år.

Mig: HVORFOR FANDEN KUNNE I IKKE BARE HAVE FORTALT MIG AT SATSEN LÅ MELLEM 20% OG 30% TIL AT STARTE MED, FUCKING SKVATMELONER!!?

Jeg har intet imod at betale skat, men lad dog for helvede være med at gøre det så fucking uigennemskueligt at gøre det korrekt.

Jeg er ikke pengehvidvasker eller skattefusker, blot en helt almindelig borger der har lidt svært ved at gennemskue jeres helt igennem mudderklare regler, og finder jeres metode med en samvittighedsbaseret bødesatsudregning komplet idiotisk. Det ryger lige ned i Torben Sangilds "jeg føler at..." diskussion.

Så, fuck jer HMRC, fra mig og min revisor, som nu skal spilde mere tid på det her cirkus.

Jonas Voss

Hvis du har en MALM seng fra IKEA der knirker, så prøv det her simple fix fra internettet, det virker!

https://www.youtube.com/watch?v=lR-9K5AhL6g

Jonas Voss

I vores husstand anvender vi en maskine til hvid støj, så den lille falder nemmere i søvn. Mens man sidder der i mørket, og venter på at der bliver falden i søvn, så har min hjerne det med at supplere den hvide støj med alt fra lyde af personer der taler, over barnegråd eller pludren, til hornsektioner. Det gentages altid i en kort sløjfe. Det viser sig, at det er ganske normalt, og hedder auditiv pareidolia: https://www.wired.com/story/why-you-hear-voices-white-noise/

Jonas Voss

Det her, er satme vildt. Pig Butchering Scam på industriel skala i Dubai, med trafficking og trældom indblandet.

https://piped.video/watch?v=vu-Y1h9rTUs

Jim Browning leverer som sædvanlig varen, i dette tilfælde via en der har løbet en enorm risiko ved at filme og dele de her ting med ham.

Jonas Voss

Hvis det er offentlige penge, bør det også være offentlig kode! Støt fsfe@mastodon.social for mere : https://publiccode.eu/da/

Jonas Voss

Hvis du godt kan lide 90er hip-hop, og synes det er fedt når bands spiller live-versioner af hip-hop bangers fra guldalderen, så skylder du dig selv at lytte til OMA fra Manchester. De har to ting på YT du SKAL se/høre.
1. Deres album Bread 'n Butter: https://www.youtube.com/watch?v=bbL6mOpaeTc
2. Live optagelse fra Geneve: https://www.youtube.com/watch?v=7siRp2tqN14
Selv tak (:

Jonas Voss

Jeg bliver aldrig træt af at læse artikler om, høre radio/podcasts om, eller se udsendelser om Ruja Ignatova, den forsvundne kryptodronning. DW har lavet en god dokumentar på 50mins penge: https://piped.video/watch?v=5hiPF558-vc Kan anbefales. Ellers kan man kaste sig over BBCs podcast, The Missing Cryptoqueen: https://www.bbc.co.uk/sounds/brand/p07nkd84

Jonas Voss

Jeg spurgte Bard og ChatGPT om hjælp til navnet på et stykke software

Jeg fik mit svar, men der var lidt hallucinering indblandet

2 min read

For et par dage siden sad jeg og rodede i min hjerne, efter navnet på et program jeg brugte på Mac OS X i nullerne. Det var en lokal wiki, og jeg brugte den ret flittigt, men jeg kunne simpelthen ikke huske hvad det hed.

Søgning på søgemaskiner efter lokal wiki program fra 00erne var selvsagt ikke særlig vellykket, så jeg satte chatbots på opgaven.

Min prompt var:

what's the name of the app from 2000s for mac, which was like a wiki, but it was an application running locally on your mac. It wasn't free, but it was so good. It was made by a software maker that had a few other apps available, but I don't remember what they did. I think it might be the company that made transmit FTP, but I'm not sure. Can you help me with the app name?

Og her er resultaterne.

Bard:

ChatGPT (den gratis version):

ChatGPT havde det mest korrekte svar, men de hallucinerede begge.

ChatGPT fik navnet på programmet rigtigt, det hed nemlig VoodooPad (og var pissefantastisk). Det hedder det stadigvæk, og det er det sikkert stadigvæk. Seneste version er 5.4.0.

Bard mente at programmet måtte have været CyberNote lavet af Panic Inc. Men Panic Inc har aldrig lavet et program der hedder CyberNote.

Begge bots mente at mit bud på Panic Inc var korrekt, men det er forkert, de havde intet med det at gøre. Det var nemlig Flying Meat Inc der lavede programmet jeg ledte efter. Det er senere hen blevet købt af Primate Labs, der nu vedligeholder og udvikler det. ChatGPT troede så at det var Flying Meat der havde lavet Transmit, men det er altså Panic Inc.

Summa summarum, det lykkedes mig at få navnet på det software jeg prøvede at komme i tanke om, men der var lidt (muligvis selvforskyldte) blomster i resultatet der lige skulle luges lidt ud i.

Jonas Voss

En podcast episode man kan blive deprimeret over

Du lytter til Politiken: Trump 2.0: Derfor frygter mange et diktatur i USA (kapitel 1)

Episode webpage: https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/article9663385.ece

Media file: https://politiken.dk/_binary/podcast/9663385.mp3?n=1702524600000&source=itunes&originArticle...

Jonas Voss

An IndieWeb Webring 🕸💍

Jonas Voss