Jonas Voss

For et par dage siden sad jeg og rodede i min hjerne, efter navnet på et program jeg brugte på Mac OS X i nullerne. Det var en lokal wiki, og jeg brugte den ret flittigt, men jeg kunne simpelthen ikke huske hvad det hed.

Søgning på søgemaskiner efter lokal wiki program fra 00erne var selvsagt ikke særlig vellykket, så jeg satte chatbots på opgaven.

Min prompt var:

what's the name of the app from 2000s for mac, which was like a wiki, but it was an application running locally on your mac. It wasn't free, but it was so good. It was made by a software maker that had a few other apps available, but I don't remember what they did. I think it might be the company that made transmit FTP, but I'm not sure. Can you help me with the app name?

Og her er resultaterne.

Bard:

ChatGPT (den gratis version):

ChatGPT havde det mest korrekte svar, men de hallucinerede begge.

ChatGPT fik navnet på programmet rigtigt, det hed nemlig VoodooPad (og var pissefantastisk). Det hedder det stadigvæk, og det er det sikkert stadigvæk. Seneste version er 5.4.0.

Bard mente at programmet måtte have været CyberNote lavet af Panic Inc. Men Panic Inc har aldrig lavet et program der hedder CyberNote.

Begge bots mente at mit bud på Panic Inc var korrekt, men det er forkert, de havde intet med det at gøre. Det var nemlig Flying Meat Inc der lavede programmet jeg ledte efter. Det er senere hen blevet købt af Primate Labs, der nu vedligeholder og udvikler det. ChatGPT troede så at det var Flying Meat der havde lavet Transmit, men det er altså Panic Inc.

Summa summarum, det lykkedes mig at få navnet på det software jeg prøvede at komme i tanke om, men der var lidt (muligvis selvforskyldte) blomster i resultatet der lige skulle luges lidt ud i.

I 1996 var jeg i Hong Kong. Jeg havde været hjemmefra i 10-11mdrs tid, og kommunikerede hjem til København vha breve, som jeg skrev på stort set hver dag, og sendte omtrent en gang om måneden. Jeg modtog nyheder hjemmefra ved at besøge hovedpostkontoret (General Post Office - GPO) i nogle fastlagte byer langs min vej, som min familie og venner kunne sende post til. Det betød at jeg også fik post hjemmefra cirka en gang om måneden.

I Hong Kong stødte jeg for første gang på en internetcafe og tænkte, at jeg da kunne sende en email til min far, som var den eneste jeg kendte på det tidspunkt, der havde en emailadresse. Vildt fedt, det ville han nok blive begejstret over, tænkte jeg.

Jeg fik en computer på cafeen, en af de ansatte startede noget software (jeg tror det var Netscape Communicator, men kan se den først lige udkom i beta i april 1996, så det er måske lige utroligt nok til at være sandt), og jeg satte mig til rette for at komponere min email.

Jeg beskrev i blomstrende prosa mine eventyr i Oceanien og i Østen. Malende beskrivelser af Australien, Indonesien, Malaysia, Brunei, og Singapore. Om duftene, maden, menneskene, og vejret, som jeg vidste min far gik meget op i, og jeg sad der vel i 45min og skrev lystigt. Da jeg havde fået afsluttet min fortælling indtastede jeg min fars email som modtager, udfyldte emne-feltet, og trykkede send.

Der skete ikke noget, Communicator sagde den forsøgte at kontakte min emailudbyder. Det forsøgte den i et stykke tid, hvorefter den gav op. Hmm, jeg prøvede at trykke 'send' igen. Det samme skete. Jeg kaldte en af de ansatte over til min plads, og spurgte hvorfor den ikke ville sende den omfattende email jeg havde forfattet. "Har du indtastet din email, og din emailudbyders serverdetaljer?" spurgte den ansatte.

Det havde jeg ikke, for jeg havde ingen af delene. Og det var således jeg lærte, at for at sende en email, skal man selv have en emailadresse. Min første email fik jeg først sendt da jeg startede på universitet i september 1997, og senere samme år fik jeg internet hjemme. Desværre kan jeg ikke lige umiddelbart huske hvilken email der rent faktisk var min første, og egentlig er historien om hvad der kunne have været min første email, uden tvivl også bedre.

#internet #nostalgi