For et par dage siden sad jeg og rodede i min hjerne, efter navnet på et program jeg brugte på Mac OS X i nullerne. Det var en lokal wiki, og jeg brugte den ret flittigt, men jeg kunne simpelthen ikke huske hvad det hed.
Søgning på søgemaskiner efter lokal wiki program fra 00erne var selvsagt ikke særlig vellykket, så jeg satte chatbots på opgaven.
Min prompt var:
what's the name of the app from 2000s for mac, which was like a wiki, but it was an application running locally on your mac. It wasn't free, but it was so good. It was made by a software maker that had a few other apps available, but I don't remember what they did. I think it might be the company that made transmit FTP, but I'm not sure. Can you help me with the app name?
Og her er resultaterne.
Bard:
ChatGPT (den gratis version):
ChatGPT havde det mest korrekte svar, men de hallucinerede begge.
ChatGPT fik navnet på programmet rigtigt, det hed nemlig VoodooPad (og var pissefantastisk). Det hedder det stadigvæk, og det er det sikkert stadigvæk. Seneste version er 5.4.0.
Bard mente at programmet måtte have været CyberNote lavet af Panic Inc. Men Panic Inc har aldrig lavet et program der hedder CyberNote.
Begge bots mente at mit bud på Panic Inc var korrekt, men det er forkert, de havde intet med det at gøre. Det var nemlig Flying Meat Inc der lavede programmet jeg ledte efter. Det er senere hen blevet købt af Primate Labs, der nu vedligeholder og udvikler det. ChatGPT troede så at det var Flying Meat der havde lavet Transmit, men det er altså Panic Inc.
Summa summarum, det lykkedes mig at få navnet på det software jeg prøvede at komme i tanke om, men der var lidt (muligvis selvforskyldte) blomster i resultatet der lige skulle luges lidt ud i.